Kommunalvalg på skoleskemaet

På Rønbækskolen i Hinnerup gør de klar til
kommunalvalg. Rasmus Schøler og hans to kollegaer,
5 som alle underviser 9. årgang i samfundsfag, har på
eget initiativ sat kommunalvalg på skoleskemaet.
Spørger man eleverne er der ingen tvivl om, at de
glæder sig meget til, at komme i gang med forløbet.
Af Emma Fabrin Hougaard

”Havde jeg nok viden om lokalpolitik, ville jeg stemme til
kommunalvalget” Sådan siger Johanne på 15 år, som har sin daglige gang i
9. A på Rønbækskolen. Johanne føler ikke hun ved nok om politik i Favrskov Kommune. Det håber hun ændrer sig, når hendes klasse om en uge starter et forløb i samfundsfag om kommunalvalget.

Engagerede lærere på Rønbækskolen
20 Rasmus Schøler er historie- og samfundsfag lærer og
underviser 9. a i samfundsfag. Kommunalvalg er ikke en
del af pensum, men samfundsfagslærerne på 9. Årgang
på Rønbækskolen synes alligevel, at eleverne får meget
ud sådan et forløb.
”Det handler om genkendelighed og at skabe billeder hos
eleverne”,siger Rasmus Schøler. Det er Jørgen Thiele, som også er samfundsfagslærer på Rønbækskolen, der har startet forløbet om kommunalvalget, og han har kørt det to gange tidligere. Jørgen Thiele stiller selv op til kommunalvalget for Alternativet. Han har derfor en naturlig interesse, som han gerne vil dele med sine elever. Forløbet kører på alle tre 9.Klasser.

“Vi er også heldige her på skolen, at vi er tre engagerede
lærere, som alle synes det er et spændende forløb”, siger Rasmus Schøler og tilføjer seriøst, men med et smil,
”Jeg siger ikke, at andre lærere ikke er engagerede.” Eleverne glæder sig til ny viden om kommunalvalg.”For sådan en 9. Klasse, er det eksamen der fylder”, siger Rasmus Schøler, som fortæller, at de lægger emnet om kommunalvalg ind under ideologier, som er et
eksamensemne. De andre år har emnet været en stor succes og eleverne synes det er spændende. Det kan Johanne, Nikolaj og Signe fra 9. a godt bekræfte. De glæder sig meget til emnet om kommunalvalg. Kommunalvalg som emne på Rønbækskolen. Eleverne på 9. Årgang skal i de 3 uger valgkampagnerne kører lære om de forskellige politiske emner, der er i kommunen. Derudover får de en viden om forskellige lokalpolitikere. På valgdagen tager alle eleverne på 9. Årgang om til Rønbækhallen, hvor der er sat stemmebokse op.
Eleverne spørger folk der kommer ud af hallen, hvad de har stemt. Så deler de dem ind i forskellige grupper efter alder, køn og hvad tid på dagen de stemmer og ud fra det,
laver de deres egen statistik.
”Sidste gang der var valg, ramte de faktisk ret præcist med
landsgennemsnittet”, fortæller Rasmus Schøler.

Skolevalg
Et andet tiltag som Rasmus Schøler også mener er med til, at give eleverne en viden om det, at der er valg, er skolevalg. Det finder sted en gang hvert fjerde år på Rønbækskolen. Skolevalg er heller ikke en del af pensum, men noget som skolerne hver især kan vælge, at tilmelde sig. Her kommer der debattører fra forskellige ungdomspartier ud på skolen, og fortæller deres holdning til forskellige emner. Hvorefter eleverne har mulighed for
at stille spørgsmål. Inden ungdomspolitikerne kommer ud på skolen, bliver eleverne sat ind i de forskellige partiers holdninger. De læser en masse tekster og ser nogle videodebatter.

”Eleverne bliver bedre og bedre stillet til at stemme, når de
ved mere og deres interesse for politik stiger i takt med, at
de får mere viden”, fortæller Rasmus Schøler.
Til sidst under skolevalg, låner skolen stemmebokse og så skal eleverne selv ind og stemme, som var det et rigtigt valg. Her stemmer de ud fra den viden og erfaring de har fået i løbet af projektet.

Klar til at stemme
Rasmus Schøler tænker ikke, at eleverne nødvendigvis er bedre stillet til, at stemme når de engang kan det, ud fra kun et forløb. ”Det er noget der sker over tid. Det handler om at give dem viden og vise hvad der sker inden for politik og vise dem at de har noget at skulle have sagt”, fortæller Rasmus Schøler. Derfor har de på Rønbækskolen flere forskellige tiltag, både i forbindelse med kommunalvalg og folketingsvalg. Med hjælp fra undervisere og udefra fra unge politikkere, skaber de et miljø hvor eleverne selv kan finde deres politiske ståsted.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *