Alt for få unge stemmer ved kommunalvalget

For mange er det en selvfølgelighed at stemme, når der er valg. Mange vil den 21 november sætte deres kryds på valgsedlen og tage aktiv del i demokratiet.  Men ikke alle aldersgrupper er lige aktive, når der skal stemmes ved kommunalvalget. Unges valgdeltagelse er markant lavere end de øvrige aldersgruppers deltagelse.

– Af Ane de Place

Valgdeltagelsen er lav blandt unge

Ved kommunalvalget i 2009 var deltagelsen meget lav blandt de unge. Her stemte kun 47 procent i aldersgruppen 18-29-årige. Det lå en del under den generelle valgdeltagelse på 66 procent.

Derfor gik kommunerne, KL og regeringen sammen om at lave en kampagne som de døbte: “Valgretskommissionens Betænkning “Demokrati for Fremtiden”.

Kampagnen omfatter en række tiltag, der i 2009 blev lavet, for at styrke valgdeltagelsen blandt unge ved næste kommunalvalg. I kampagnen var der en lang række initiativer, som blandt andet lød på at skabe “get-out-the-vote-kampagner”. Samt sætte valgboksene centralt hvor de unge færdes. Flere mediekanaler gik også sammen og lavede programmer, som skulle appellere til at få de unge ud i stemmeboksene. alt det tilsammen gav pote til det følgende kommunalvalg, hvor valgdeltagelsen steg med 6,1 procentpoint. For de unges vedkommende satte flere også foden indenfor valgboksene og afgav deres stemme. Især steg valgdeltagelsen for de mange førstegangsvælgere, som steg med 13 procentpoint sammenlignet med det forrige kommunalvalg.

Demokratiet afhænger af din stemme

Dorthe Lerche, som er Kommunikationsansvarlig i borgmestersekretariatet i Favrskov kommune, mener at det er vigtigt at unge mennesker tager del i kommunalvalget.

“Det er ikke en selvfølgelighed, at vi har et demokrati, alle skal bakke op om det og tage del i det”

Dorthe Lerche forklarer, at der kan være mange grunde til, at de unge ikke kommer afsted og får stemt. Hun peger på, at det kan være et signal til at tingene fungerer godt i vores samfund. Der er gode fritidstilbud, velfungerende skoler og mormor bliver passet på plejehjemmet. Derfor finder nogle unge det ikke interessant at stemme.

Dorthe Lerche vender hele tiden tilbage til, at demokratiet kun består, hvis folk bakker op omkring det.

“det starter helt nede i folkeskolen, hvor man kan stille op til elevrådet” siger hun. Hun begrunder det med, at man allerede her kan få fornemmelsen af at have indflydelse. Med et smil på læben, nævner hun også, at man ikke behøver at være ekspert i politik for at stemme.

“Man skal ikke kunne alle partiernes programmer udenad og vide hvad hver enkelt politiker står for”, siger hun og konkluderer: “har man blot en fornemmelse af, hvor partiet står, og hvorfor man stemmer på dem, er det nok.”

Den gode vane er vigtig
Ifølge en rapport fra DUF, som er Dansk Ungdoms Fællesråd, er unges valgdeltagelse utrolig vigtigt. Valgdeltagelsen er en norm, som grundlægges i ens ungdom. Det er svært at ændre når man bliver ældre. De unge som stemmer for første gang, har en valgdeltagelse på 65 procent, mens den er noget lavere for de 19-29 årige. Yosef Bhatti, som er forsker i lokaldemokrati og offentlige reformer, siger, at grunden kan være, at mange 18-19 årige stadig bor hjemme. De er i en mere stabil periode i deres liv end for eksempel en 22-årig ung, som ofte lige er flyttet hjemmefra, og derfor ikke længere bliver påvirket af ydre påvirkninger såsom gymnasiet eller familien.
Generelt er valgdeltagelsen faldet med 4,8 procent de sidste 12 år ved de kommunale valg. Nedgangen er især styrtdykkende for de unge under 29. Her er valgdeltagelsen faldet med 8 procentpoint. Der bliver altså et større og større skel på valgdeltagelsen mellem de unge og de ældre. ligesom Dorthe Lerche er Yosef Bhatti enig i, at det kan have konsekvenser for demokratiet på længere sigt, hvis unge ikke deltager, når der er kommunalvalg.
“Stemmer du ikke som ung, er der større chance for, at du heller ikke gør det, når du bliver ældre”. Siger Yosef Batti. Dog peger han på, at mange begynder at stemme, når de får en større tilknytning til den kommune de bor i. For eksempel fordi de har børn som går i skole eller institution i kommunen.

Det kan have store konsekvenser for demokratiet, hvis nutidens unge fortsætter med ikke at stemme. Når de bliver ældre mister samfundet en stor del af deres stemmer. Det vil betyde, at demokratiet ikke repræsenterer alle i samfundet, og at det mister opbakning fra befolkningen, slår de fast i rapporten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *